Et dybtfølt ønske
1. nov 2008 17:30, slavinden lauraJeg vil virkeligt gerne genfinde slavinden frem af den sump af sygdom jeg har været indhyllet i alt for længe. Jeg er træt af at føle mig ubrugelig, nytteløs og mere som en hæmsko end et aktiv for Herren.
Jeg savner energien og overskuddet til at holde min krop glat og fin. Lækkert dækket af strømpeben og nederdel. Men kræfterne må jeg bruge andetsteds for at sikre mig at Herren da i det mindste får mad at spise. Og enhver form for kulde går lige i min mave. Jeg savner den daglige flirt, truslen om hånden som griber ud og lader smerten gå gennem min krop. Sikkerheden i at straffen vil falde. Jeg savner at sidde knælende ved Herrens side og ikke gemt væk under en stor dyne.
Det er dybt frustreret ikke at kunne leve sit liv som det giver én mest indhold og glæde. Ligesom det smerter mig og gør mig trist at jeg ikke kan leve op til min del af Herrens og min aftale om vores forhold. Jeg føler mig virkeligt som en parasit, eller som den berømte kat i sækken. Osse selv om jeg ved jeg ikke kan gøre for jeg er syg, så føler jeg alligevel en masse skam over jeg er det.
Det er svært hele tiden at mærke sin egen begrænsning. At prioterer hvad opgaver jeg har overskud til og er mest vigtige for Herren at få løst, velvidende at der er ting jeg så ikke får klaret eller løst. Jeg føler mig så utilstrækkelig at jeg dagligt må græde over mine egne manglende evner til at glæde og være den slavinde jeg var ved at udvikle mig til og som jeg savner så uendeligt meget.
Jeg er ængstelig og usikker i forhold til Herren. Jeg ved ikke hvor længe Han vil finde sig i min mangelfuldhed. For dette var ikke hvad Han ønskede sig. Lige som jeg ønskede at give Ham slavinden, ønskede Han sig en slavinde som var til glæde og gavn og forsødelse af livet. I stedet må Han hjælpe mig, stille sin tid til rådighed fordi jeg stadig er mangelfuld i mine køreegenskaber og er dybt afhæning af at Herren køre og bringer mig til mine lægeaftaler. Jeg er til voldsomt besvær.
3. nov 2008 09:51
Kære Laura
Du må altså ikke føle dig til besvær søde. Det kan godt være det er svært at komme ud over at man føler sig til besvær. Men du skal blot koncentrere dig om at blive rask.
Det vi talte om over tlf. med at det evt. kunne være psykisk. Det tror jeg altså du kan have ret i. Så prøv om det måske er muligt at "løse" nogle af det psykiske i dit liv. I stedet for at forkusere på alle de prøver de tager fysisk. Fordi jeg tror sagtens på at det kan være psykisk.
Jeg håber og ønsker kun det bedste for dig - og jeg tror inderligt på at du nok snart skal blive rask, og få din drøm opfyldt omkring at blive en god slavinde ;-)
Knus fra Solsikken