Smartlog v. II » . » Eventyr
Opret egen blog | Næste blog »

Eventyr

10. sep 2008 19:32, slavinden laura

Hvad skal jeg gøre – opdigte at alt er ved det sædvanlige, at jeg får mine morgensmæk og bliver kørt rundt i manegen af Herren i det ondeste mindfuck, eller bekende at vi er lige så vanilje som Hr og Fru Danmark i øjeblikket.

For vi er røvsyge ganske almindelige kedelige. Herren er træt efter nogle lange og hårde arbejdsdage og jeg ser Ham kun når der skal spises. Og så de 5 minutter det tager Ham at falde i søvn på sofaen. Jeg selv er drænet af en masse udefrakommende som tager fokusset fra mig og gør mig rigtig trist. Og jeg har mere behov for nærhed og varme og Herren virker tilfreds med at give mig det i øjeblikket.

Jeg føler mig ikke voldsomt meget som slavinde, selv om vi begge huske at køre et minimum af Herre/slavindeting på daglig basis. Kaffen serveres knælende og jeg er ikke kommet op i møblerne. Men vi har været ude at investerer i fremtidige glæder sammen. Herren har nu et 530 L akvarium stående på Hans kontor og jeg har æren af at passe det oven i alle mine andre pligter. Det er et ”til døden jer skiller” projekt mellem mig og fiskene, så jeg ikke får lyst til at rende min vej og desuden er det de eneste dyr jeg må få ind i huset – desværre! Nu mangler jeg så bare fiskene…

Jeg har nydt de flotte efterårsagtige dage med at plukke af havens gaver, jeg er begyndt at bage igen og har egentligt hygget mig med at være den lille hjemmegående husmorderfigur. Jeg har nydt at mine madblade er udkommet og jeg er gået i gang med at hækle grydelapper. I weekenden går der for alvor ”familieleg” i den og jeg kan mærke at det er helt fint med det humør og temperament jeg har lige nu. Jeg kan sagtens vente med at blive kørt rundt i Herrens psykiske sadisme for jeg ved den vil komme igen. Mine mærker er stortset forsvundet, undtaget et af de værste som stadig vil sidde i et par dage endnu før det også forsvinder.

Så vi er vist ikke synderligt spændende i øjeblikket. Men sådan er livet jo. Det er gråt engang imellem og det er helt okey. For det dejlige dunkle vil komme igen og så får jeg en vis legemsdel på komedie og jeg vil elske og begære Herren for det.

Kommentarer

  1. LilleKvinde
    11. sep 2008 10:51
    1

    Kære ~laura~
    Sjovt som vi ser forskelligt på tingene.. Jeg synes faktisk din hverdag lyder til yderst spændende og rigtig hyggelig. Håber du nyder det!

    Disse ting er også ting der her er brug for til tider, og behøver absolut ikke være kedelige :-)

    Og så har jeg jo en vældig interesse i fisk, så lad os lige høre hvilke fisk du skal giftes med ;-)

  2. ~laura~
    11. sep 2008 11:42
    2

    Lille Kvinde:

    Faktisk hygger jeg mig med at være den "lille husmorder" men slavindelivet har jo også sin egen personlige charme og giver en energi. Derfor er disse ting måske lettere kedelige at læse om i en blog som har væreet fyldt med forvirrede og intense følelser omking mit eget slaveri. Men virkeligheden drejer og ændre sig engang imellem og det er vigtig at kunne forandre sig.

    Og vi skal have et selskabs akvarie med platyer, mollyer, sværddragere og andre levendefødende tandkarper for jeg kan ikke have fisk som ser "onde" ud. Herren vil gerne have guppyer - han syntes de er flotte i alle de forskellige farver, men jeg vil prøve at undgå dem. Kan ikke fordrage det forvirrede bolcheglas kaos de skaber i et akvarie *G*

    Og jo, jeg nyder bestemt min hverdag *S*

  3. Daniella
    16. sep 2008 15:59
    3

    Hej...

    En ven jeg har, viste mig din blog. Du er en helt fantastisk skribent!!! Tillykke med det.

    Jeg føler en eller anden form for samhørighed med dig. Også selv om jeg ikke er eller har været i et forhold, der på nogen som helst måde ligner dit. Men jeg kan ikke nægte, at jeg har tanker udi underkastelse, dominans eller hvad man nu kan kalde det.

    Jeg spekulerer tit på, hvad det er, der vækker disse tanker og følelser af lyst i mig. Men jeg kan ikke komme med noget entydigt svar. Min fortid er en palet af tusinde hændelser, situationer, mennesker, tanker, idéer.... Og jeg ved ikke, hvor jeg skal udleve min lyst andet end igennem skrivingens og litteraturens verden.

    Det er både fascinerende og skræmmende, smukt og hæsligt at læse dine tekster...

    Bliv endelig ved.

    Daniella

Skriv en kommentar