Stilletid og venten
21. okt 2008 19:39, slavinden lauraHuden på lårene er strammet helt ud for at give plads til hævelserne efter paddleren og spanskrøret. Huden er mørkeviolet hvor der ikke er gået hul og hvor der er, står spanskrørets korrekturer klart i huden. Jeg har ondt – rigtig meget ondt.
Jeg er blevet straffet. Hårdt og brutalt. Slag på mine lår. Krympet mig under ydmygelsen ord og mærket sæden ramme min kind mens ordet ”tæve” understregede min plads på forunderligste vis. Trods de helt enorme smerter, er jeg hel. Sendte Herren af sted selv om jeg så bekymringen i Hans øjne om jeg nu også var okey. Jeg er mere end okey. Jeg er tryg og god under dynen. Glad for at kontoen er mindre end i går. Glad for Herrens bekymring for min tilstand og forventningsfuld efter at få Herren hjem så jeg kan takke Ham for min straf. Og undskylde at jeg ikke formåede at tage den med mere værdighed.
Jeg er så stolt og glad lige nu. Stolt over at have mødt det perfekte match i denne verden som tør kræve sin ret og min fulde underkastelse. Kun en skam jeg ikke mødte Ham før så jeg ikke spildte alle de år med at drømme om det liv jeg lever nu.
22. okt 2008 00:27
Hej Laura.
Følger jævnligt med her på dine sider, og da jeg læste det skrevne kom jeg uvilkårligt til at tænke på, at du ikke skal ærge dig over "spildte år" - de har været med til at forme dig til den du er i dag.
Ingen tid er spildtid, uanset om det er godt eller skidt, så er det årene og tiden der går som vi lærre fra.
Nyd mærkerne *s*
/t
23. okt 2008 08:45
Hilser tæven.
Jeg ved du har ret. Og jeg ved jeg er heldig at jeg er sprunget ud så tidligt, men nogengange føles det bare som om der har været så uendelig lang vej for at komme frem til dette som jeg altid har drømt om *S*
Men nu hvor jeg har det - nyder jeg det *S*
~L~