Venner, sjælesøstre, og nye bekendte
18. nov 2008 21:15, slavinden lauraHvor mit hjerte banker varmt og taknemligt for jeres hjælp de sidste 24 timer.
Uden jer var jeg havnet på Odense banegård midt om natten med udsigten til at vente flere timer på et nattog. Sat i gæld over taxaen som skulle bringe mig bort og i den anden ende hjem. Uden jer havde jeg grædt ensomt i natten, men fik i stedet for 2 gode mennesker venskab.
Jeg har måske ikke lært at lytte til jer gennem tiden, men de sidste 24 timer lærte jeg at venskab er stærkere end jeg gik rundt og troede. I lyttede, fik mig væk fra en rigtig ubehagelig situation, gav mig husly, kom med gode råd, stillede op med penge og biler og bragte mig sikkert hjem med alle mine ting. Hvad fanden skulle jeg havde gjort uden jer, efterladt midt på landet af en uansvarlig Herren som ikke mente at 5 måneders trofast service fortjente en pæn afslutning.
Jeg kan ikke udtrykke min taknemlighed for jeres hjælp bedre i ord for så løber mine øjne i vand og jeg kan ikke længere se tasterne. Tak, jeg er jer dybt taknemlig.
18. nov 2008 23:40
Kære Laura
Jeg læser din historie, jeg forestiller mig forløbet og jeg forestiller mig dine følelser. Du ved fra mine skriverier, at jeg ønsker at forstå submissiviteten i alle dens afskygninger og derfor fascineres jeg meget af din historie.
Min drøm er en stærk gensidig kærlighed bygget på magtoverdragelsen.
En tvivl, som altid kommer til mig er, om drømmen er umulig fordi den gensidige kærlighed vil umuliggøre magtoverdragelsen, at der altså er tale om to ikke forligelige størrelser.
Du elsker herren fordi han ikke elsker dig? Du ville ikke kunne underkaste, hvis han frygtede at miste dig?
Er det sådan at jeg må frasige mig kærligheden for at få hende som jeg ønsker, at jeg må frasige mig kærligheden før hun elsker mig helt?
Jeg påstår ikke, at det er sådan, men tvivlen lever i mig. Jeg kender ikke svaret.
Hilsen
Grey
19. nov 2008 07:43
Gos morgen Grey,
Jeg kender ikke svaret, ikke endnu i hverfald. Men jeg lover du er den første jeg deler det med når jeg finder det.
Knus
Laura